Overspring

 

Lige nu laver jeg overspring. Ikke engang overspringshandlinger. For jeg handler ikke. Jeg springer bare eller ligger bare. I min have og kigger op på alle de æbler, som stadig sidder på mit æbletræ. Om ikke ret længe er jeg nødt til at handle på æblerne og få dem presset til saft eller frosset ned til æblekager eller æbleflæsk. Til det bliver vinter. Forråd. Når jeg har sprunget højt nok, over mit æbletræ måske, skal jeg igang med at skrive igen. 

 

 

 

Godt nytår!

 

2018 bliver et helt fantastisk år – det har jeg besluttet. På dine og egne vegne. Håber det er ok? 

Men jeg har også besluttet, at 2018 bliver vendt på hovedet. Forstået på den måde, at jeg vil gøre tingene anderledes, ændre på det, som ikke har virket efter hensigten i 2017 og vende mine ideer, metoder og processer på hovedet. Det skal nok blive både udfordrende og spændende. Jeg lover dig, at jeg fortæller løbende om det hele her på bloggen. Vi skrives ved og rigtig godt nytår til dig og dine!

 

Netværker

I dag har jeg fundet et manus frem på en roman, som har ligget urørt i flere år – godt gemt i skuffen. Jeg havde besluttet mig for at gense og genlæse den, men var ikke forbredt på den blandede fornøjelse. Dels fordi det (stadig) er en god historie og dels fordi jeg fandt på en helt masse ændringer = meget mere arbejde til forfatteren! Men den skal skrives færdig – helt sikkert.

Og så lige midt i mit arbejde med at tegne en ny tidslinje for historien, ringede min mobil. En bekendt fra min fortid ringede mig op for at snakke om både hendes og mit arbejde med at skrive og udgive bøger. Vi talte sammen i meget, meget lang tid. Som om vi var gamle veninder. Efter masser af snakken i øst og vest blev vi enige om, at vi da skulle mødes en dag i det nye år, og at der gerne måtte inviteres et par andre journalister, forfattere og andet godtfolk med samme udfordringer som os. På moderne dansk, en lille netværksgruppe eller måske nærmere en supportgruppe. Sikke en dejlig oplevelse, sikke en skøn, uventet julegave sådan at blive kontaktet og inviteret ind i et fremmed menneskes liv og på sigt få lov til at deltage i det aller helligste – nemlig forfatterværkstedet. Jeg glæder mig helt vildt. Og mens jeg summer over oplevelsen, tegner jeg lidt videre på tidslinjen. 

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer, som læser med her på bloggen.

 

Fup eller fakta

 

 

Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om det er fup eller fakta, hvis jeg som forfatter etablerer mit eget forlag?! Der er mange forfattere, som allerede har gjort det. De udgiver i eget navn (forfatternavn) hos deres eget forlag, som har et andet navn. Det ser flot ud, men hvorfor skal deres eget forlag hedde noget andet? Fordi de gerne vil udgive andres bøger, måske. Tja, det kunne jeg også godt tænke mig, engang. Eller fordi de forsøger at skjule, at de rent faktisk er selvudgivere. Ej vel, for så dumme er vi jo ikke – vi gennemskuer det lyn hurtigt. Hos mange er det at udgive selv, forbundet med en fritidsbeskæftigelse. Det vil med andre ord sige, at de ikke har cvr-nummer, ikke er selvstændige inden for området, ikke har forlagsmuligheden og derfor blot køber sig til grafisk arbejde, tryk m.m. De udgiver selv og klarer det hele selv.

Der er sindsygt meget snobberi omkring selvudgivelser. Måske fordi den etablerede, litterære branche ikke ønsker konkurrence? Måske fordi vi er opdraget i den kultur, at bøger kun købes hos boghandlerne eller lånes på bibliotekerne? Derfor mener mange, at selvudgivelser kun er for dem, som udgiver i meget små oplag til meget små grupper eller som alligevel ikke kan få en forlagskontrakt – underforstået dem, som ikke er dygtige forfattere. Men hvis bogen kan sælges, er det vel læserne der vurderer, hvorvidt forfatteren er dygtig eller ej. Min bog har slet ikke været sendt til forlagene – hverken den første, der udkom i 2014 eller den, som udkommer snart. Jeg vil selv udgive, fordi jeg gerne vil beholde min frihed, alle rettighederne, selv bestemme hvor og hvornår jeg sælger, til hvilken pris osv. osv. Markedsføringen kan jeg også godt selv håndtere, selvom jeg ved, at det bliver masser af hårdt arbejde, til gengæld kommer hele overskuddet i min pengetank og skal ikke deles med nogen. Men set med markedsførings brillerne på, er det bedst at brande sit eget navn så mange steder som muligt, så hvorfor ikke også med et forlag i eget navn? Forlaget Fevre? Jeg tænker lidt videre over, om det er fup eller fakta – fis eller fornuft – at kalde forlaget det ene eller andet. 

Klar, parat og start

Åh, hvor er det vildt. Jeg får altid sommerfugle i maven, åndedrætsbesvær og stive fingre, når jeg skal starte på et nyt kapitel. Spændende og samtidigt lettere angst præget. Jeg skriver ud i luften, uden at ane, hvem der læser med – om der overhovedet er nogen derude, som gider læse og gider interessere sig for, hvad sådan en ordnørd, som mig, oplever, mener, drømmer eller bare bruger dagene til. 

Jeg har haft andre blogs, med en del læsere, men tiden var inde til at modernisere og til at tage en ny vej. Det gør jeg så – blandt andet med denne helt nye blog. Så må tiden vise, om jeg skriver dagbog helt og holdent for min egen skyld, eller om der kommer læsere til undervejs, som inspireres og underholdes af mine skriverier. Skrive skal jeg i hvert fald. Og helst hele tiden. Det er blandt andet det, som du kan læse med om. Hvordan jeg skriver, hvor meget, om hvad, hvordan og alt det ind i mellem. 

God læselyst til jer, som finder min blog.